Hvad kan du gøre?

Tja…. Lige nu er der ikke så meget, du kan gøre, andet end at holde dig orienteret både via denne hjemmeside, de links vi henviser til, samt det der står i pressen.

Men det betyder ikke, at du ikke på sigt kan gøre en stor forskel. Som du bl.a. kan læse i referatet fra sidste generalforsamling, laver vi konstant forskellige tiltag for at fremme vores sag, og i mange af disse arrangementer, behøver vi både dig og andre meningsfæller som støtte.

Det er med stor stolthed at vi kan sige, at utrolig mange fra Kastaniehøj altid følger op, når ”vi kalder” til et eller andet arrangement, men vi kan naturligvis godt bruge mange flere.

Rygtet siger, at der kommer ét borgermøde snart ang. den supplerende undersøgelse vedr. alternativerne til Frederikssundsmotorvejen. Så snart vi har sted og dato, programmere vi det naturligvis på hjemmesiden, og her er det naturligvis vigtigt, at så mange som muligt møder op for at vise interesse, - men selve slaget slås først på de borgermøder, der kommer efter at den supplerende undersøgelse er færdig i 2005.