Åbning/lukning samt tømning af vand i husets ledningssystem.

Tegningen viser garniturets forskellige dele, dog er kugleventilen erstattet af en skydeventil, som er en betydelig bedre kavitet. Skydeventilen har et stort håndgreb, som drejes højre om helt i bund. Så er forsyningen til såvel måler som hus afbrudt, men der står stadig vand i rørene.

Hvis huset ligger højere end garnituret, åbner man den viste tømmeventil ved at dreje venstre om, vandet vil så løbe ud i brønden, - man bør samtidig åbne en hane i huset, så der kan komme luft til.

Hvis huset ligger lavere end garnituret, må man pumpe vandet ud. Man lukker for skydeventilen, som beskrevet ovenfor. Åbner en hane i huset og pumper evt. med en cykelpumpe vandet ud af hanen i huset.

På tegningen er vist en luftventil, som har et skruelåg, under denne er en almindelig cykelventil. Man bør nok have en cykelpumpe med et stykke slange for enden.

I tvivlspørgsmål kontakt vores Vandmand Torben Kristensen helst mellem kl. 18-20 på hverdage, da han er på arbejde i dagtimerne.